L’organisation Pensée Sans Frontière et le ARD
L’organisation Pensée Sans Frontière et ARD
Organisationen Pensée Sans Frontière og ARD
Pensée Sans Frontière (PSF) er en NGO, der er stiftet i 2006. Rehabiliteringsprojektet i Maison d’Arret d’Agadez er NGO’ens første projekt, og indtil videre dens hovedaktivitet. Organisationen startede som et netværk af frivillige fra Agadez og billedkunsteren Kenneth A. Balfelt fra Danmark, der ønskede at bidrage til rehabiliteringen af indsatte i det lokale fængsel igennem projektet. I et samarbejde imellem fængselsdirektøren i 2006 i Maison d’Arret d´Agadez, Djibrill Noma Sina, og projektkoodinator Kenneth A. Balfelt blev netværket formaliseret og de fik sammen planlagt projektets opstart via DCCD (The Danish Center for Culture and Development) Funding. Siden har Kenneth A. Balfelt trukket sig ud af selve NGO’en og flere fra civilsamfundet har sluttet sig til foreningen.
PSF har 82 medlemmer. De afholder halvårlige generalforsamlinger med et godt fremmøde. På generalforsamlingerne præsenterer ledelsen alle aspekter af arbejdet og starter en diskussion med inputs fra medlemmerne.
PSF har kontinuerligt fornyet og tilpasset strategien for projektet og i at planlægge den videre udvikling. PSF har et solidt netværk i alle dele af lokalsamfundet inklusiv kontakt til Sultanstyret, kommunen, Guvernøren i Agadez og ikke mindst justitsministeriet.
PSFs involverede:
- Alhassane Amoussale er formand i PSFs bestyrelse og er ansvarlig for organisationen.
- Mahamat Elhadji er projektkoodinator og superviser i Prison Civile d’Agadez.
- Mouni Dilla er ansvarlig for aktiviteter rettet mod kvinder/piger.
- Seydou Alhassane er skrædderlærer
- Issoufou Alou Arzika er tømrerlærer
- Ibrahim Iha er mekanikerlærer
- Maman Adam Elhadi er alfabetisation.
- Elhadji Ousmane Dogari er fodboldtræner
- Siragi Manman, udslusningsansvarlig på deltid, følger ex-fanger i udslusningsfasen og på PSF’s værksted og arbejder med dem omkring praktik og job.
PSF samarbejder med:
- Syv frivillige i byen, som har egne håndværker-virksomheder.
- Agadez NGO’en ‘Direction de la protection de l enfant et de la promotion de la femme’ bl.a. omkring praktikpladser for mindreårige og kvindernes udvikling.
- Den juridiske klinik i Agadez ANDDH (hvor alfabetiseringslæreren Maman Adam Elhadi også arbejder). De har en jurist ansat og en række parajurister, altså lægfolk uden jurauddannelse men med træning i relevante emner. Klinikken finansieres af Caritas Danmark. www.anddh-niger.org.
- Sultanen for L’Air, Ibrahim Oumarou repræsenteret ved Mohamed Billal Aguastan.
ARD (Art Research Dialogue)
ARD blev grundlagt i 2010 og er den danske partner i rehabiliteringsprojektet. Foreningen ARD står for fundraising, udvikling og evaluering af projektet. Formanden for foreningen Kenneth A. Balfelt tog i 2006, sammen med en række lokale i Agadez, initiativ til projektet.
ARD bygger på et værdigrundlag og erfaringer fra mere end 10 års dansk og internationalt arbejde med at involvere socialt udsatte i en fælles udvikling af deres egen situation. Ved at knytte forskellige fagligheder, som kunst, antropologi, arkitektur, skolelærer, pædagogik, sammen med brugere som kommer med deres kontekstforståelse, er det lykkedes at udvikle nye metoder til udvikling. Det er bl.a. på denne baggrund at fængselsprojektet blev opstartet.
Fængselsprojektet blev i 2010-2011 kørt i Venskabsforeningen Danmark Niger regi, men overgik i 2012 til ARD. I ARD er der arbejdet målrettet på at få en bred og aktiv styregruppe i Danmark, som nu er på syv medlemmer. ARD udvikler gradvist kompetencer til at deltage i udviklingen og monitoreringen af projektet.
De involverede aktive hos ARD:
- Kenneth A. Balfelt, formand for ARD.
- Toyah Hunting, strategisk organisering
- Lise Transbøl CoreyIssofou Hamidou, strategisk udvikling og lokal evaluering
- Helle Nordgaard, formidler og fundraiser.
- Karen Benedicte Busk-Jepsen, fransk oversætter.
- Troels Østergaard, HR og forandringsteori